
I de naturfredede Nordby-bakker på Samsø ligger Lystoftegård som oprindeligt er én blandt få udflyttergårde i området. Den trelængede gård består af ét hovedhus og to staldlænger, og da ombygningen skulle igangsættes stod det klart, at staldlængerne måtte genopbygges fra bunden.
Nøjagtigt inden for det oprindelige fodaftryk er de to længer rejst i teglblokke, pudset med kalkmørtel og afsluttet med et sammenhængende stråtag.
Huset rummer nu plads til næsten hele familien, og fordi det har været i familiens eje i meget lang tid og skal fungere som et generationshus, så blev alle sten vendt.
Projektet var en totalrenovering af huset fra kælder til kip med detaljering af alt fra belægning, beklædning og vinduer til skuffemoduler, indbygningsskabe og spisebord.



















